Lejemålene
Der er tale om tre lejemål fordelt på tre etager i ejendommen.
Ejendommen er opført i 1804-05, men alle lejemålene er total nyistandsat med køkken, hvidevarer, bad og toilet, delvist termovinduer, el og parket- og plankegulve. Lokalerne fremstår derfor lyse, moderne og funktionelle.
Selve ejendommen er pæn, og har en brostensbelagt gård, som bruges til parkering, samt en lille have med græsplæne. Ejendommen har også elevator, en pæn trappeopgang og elektronisk oversigtsskærm til beboer- information.
St. th.: 2 kontorer, 78 m²
Stuelejemålet rummer en entre og mellemgang og 2 kontorer – begge med flotte parketgulve. Lejemålet er lyst og moderne, og rummer både toilet med brusebad og nyt køkken med hvidevarer.
1. sal, th: 2 kontorer, 85 m²
Lejemålet har en pæn entre, en mellemgang samt to kontorer. Det ene kontor har murstensvæg samt synligt bindingsværk. Dette lejemål er naturligvis også total nyistandsat med køkken, hvidevarer, køle/fryseskab, vaskemaskine, tørretumbler samt toilet med brusebad.
5. sal: 5 kontorer, 170 m²
Øverst i ejendommen er der indrettet et særdeles spændende kontorlejemål med adgang direkte til ejendommens elevator så både personale og gæster hurtigt kan komme op og ned.
Etagen har en flot entre, praktisk storrum med køkken, som indeholder alle hvidevarer, og i alt fem kontorer i varierende størrelser - hvoraf flere har skråvægge og flotte, synlige bjælker. Lejemålet har også et toilet med brus med fritlagte bjælker og flotte detaljer.
Alt i alt er der tale om tre moderne lejemål i Københavns historiske centrum.
Energimærke: D
|