88 77 40 45
info@gottliebpartners.dk

Køb af erhvervsejendom

Vi arbejder som køberrådgiver når du skal investere i ny erhvervsejendom. Der kan være mange grunde til du overvejer at købe en erhvervsejendom. For nogen er det for at sprede din virksomheds aktiviteter og for andre er det fordi de gerne vil investere i en udlejningsejendom. Det kan være udfordrende, at finde ud af hvad den rette løsning er for dig og din virksomhed i forbindelse med investering i ejendom, lokaler eller domicil. Vi udfører køberrådgivning og sørger for at dine fremtidige behov bliver tænkt ind i planen samtidig med du fortsat kan fokusere på din kerneforretning.

Hvis du vil du købe en erhvervsejendom, kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige ejendom, der præcis matcher de behov, ønsker og krav, du måtte have, da vi hver eneste måned udfører mange søgeopgaver for vores forskellige typer kunder. 

Det hænder at I selv har fundet den rigtige ejendom og i de tilfælde kan vi hjælpe dig med at få gennemført en optimal forhandling alt efter ønske – eller du kan naturligvis også trygt overlade hele forhandlingen og købsprocessen til os.
 

Investeringsejendom

Når der er tale om investeringsejendom vil rådgivningen rette sig mod alle typer investorer og vi arbejder både med større ejendomsselskaber og private investorer i denne forbindelse.

I dette tilfælde kan rådgivningen blandt andet være:

  • udarbejdelse af strategi for investeringsejendomme, der matcher jeres afkastprofil samt eventuelt eksisterende portefølje af ejendomme
  • besigtigelse af ejendom med henblik på at skabe overblik over ejendommens stand samt potentiale og muligheder
  • værdiansættelse af ejendommen på baggrund af grundig analyse af indtægter, udgifter og ejendomsoptimering
  • gennemgang af salgsprospekt med fokus på om budgetforudsætninger er realistiske
  • vurdering af lejeindtægtsgrundlaget samt undersøge om der ligger en lejereserve
  • forhandling i forbindelse med køb og salg af ejendomme
  • udarbejdelse af købsaftale
  • analyse og vurdering af byggeteknisk gennemgang inden ejendomshandel
Vi kan også hjælpe dig hvis du mangler sparring eller råd i forhold til hvilke typer erhvervsejendomme du skal investere i samt hvad dit krav og mål skal være til afkastet for ejendomsinvesteringerne.

 

Brugerejendom / Erhvervsejendom til egen anvendelse

Denne type handel er når en virksomhed selv skal anvende ejendommen der anskaffes. Her vil der typisk være tale om anvendelse til kontor, butik, lager eller produktion, domicil etc. I denne forbindelse vil vi typisk også se på:

  • analyse af virksomhedens nuværende situation sammenholdt med fremtidige vækstplaner
  • undersøgelse af om anvendelsen er lovlig i forhold til lokalplan, planforhold, kontrakter mm.
  • undersøgelse af om det er muligt at udstykke dele af grunden eller foretage frasalg af dele af ejendommen
  • analyse af om der skal indhentes yderligere ekstern ekspertise ind i forbindelse med rådgivning af byggesagkyndige områder såfremt der er behov for ombygninger af ejendommen
  • analyse af vedligeholdsesstand og om der skal udarbejdes yderligere vedligeholdsesplaner for ejendommen
  • analyse af risiko for jordforurening
 

Vi har gennem årene udført køberrådgivning ved køb af erhvervsejendomme inden for boligudlejningsejendome, butik og retail ejendomme, domicil ejendomme, kontorlokaler og kontorejendomme, logistikejendomme, hotelejendomme, byggegrunde, produktionsfaciliteter og lagerejendomme. Kontakt os hvis vi også skal hjælpe dig på +45 88 77 40 45.

Se nogle af de ejendomme vi har arbejdet med
Vi benytter cookies for at forbedre brugeroplevelsen, måle trafikaktivitet og styre vores annoncer for erhvervsejendommene. Ved at klikke accepterer du brugen af cookies. på hjemmesiden Læs mere om vores cookie- og privatpolitik her.
Gottlieb+Partners | Rungstedvej 13 | 2970 Hørsholm | Tlf.: 88774045 | info@gottliebpartners.dk