Fakta
Ejendomstype: Kontor
Landsdel: København By
Areal: 434 - 2.375 m2

Ny Kongensgade 9B 1. sal, 1472 København K

Kontorlokaler i historiske rammer

EJENDOMMEN ER UDLEJET EJENDOMMEN PÅ NY KONGENSGAD EER UDLEJET

Beliggenhed

Ny Kongensgade 9 er beliggende midt i det gamle København, og ligger under 100 meter fra både Christiansborg og kanalerne. Ejendommen ligger dermed midt i ”magtens centrum” omgivet at Københavns smukke historie, og nutidens største statsapparater og museer.

Gaden hed oprindeligt Prindsensgade, men har siden 1757 heddet Ny Kongensgade, og er i dag kendetegnet ved sine smukke nyklassicistiske bygninger og rolige omgivelser.

Området har historisk set ligget indenfor voldene, og er derfor en del af det ældste København, som er grundlagt før bebyggelsen udenfor voldene blev givet fri i 1850’erne.

I dag ligger Ny Kongensgade smukt placeret i Indre By omkranset af Tivoli, Nationalmuseet, Christiansborg, Københavns kanal og havn. Her er både hovedstadens pulserende byliv og smukke, historiske arv samlet på ét sted.

Alligevel er der også mulighed for at komme hurtigt rundt i landet, da Ny Kongensgade ender ud i en af Københavns største færdselsårer, H.C. Andersens Boulevard, som leder mod motorvejsnettet og resten af verden.

Ejendommen

Som mange andre ejendomme i det gamle København, har bygningen en smuk og nobel historie. Bygningen beskrives som et lysende eksempel på nyklassicismen, og er opført i 1804 af Christian Nicolai Lautrup, der var fuldmægtig ved Den Almindelige Enkekasse.

Bygningen overlevede således Københavns bombardement i 1807, og blandt bygningens mange berømte beboerne kan nævnes statsmanden Frederik Moltke, fysikeren L.A. Colding, kunstmaleren Carl Bloch og grundlæggeren af Falcks Redningskorps, Sofus Falck.

Bygningen har dermed dannet rammerne for nogle af Danmarks største personligheder, men er nu klar til at fortsætte sin historie.

I dag er bygningen blevet gennemrenoveret og udstyret med moderne fornødenheder, og der udlejes nu henholdsvis 344 m2 eksklusive kontorlokaler i stueetagen og 192 m2 på 4. sal.

Ud over flotte højloftede rum, er lejemålene naturligvis også udstyret med moderne køkken- og toiletfaciliteter.

Der er derfor tale om moderne og effektive kontorlejemål i smukke og historiske rammer i hjertet af det gamle København.

Thomas Gottlieb erhvervsmægler

Din ansvarlige mægler

Thomas Gottlieb

Partner, Commercial Real Estate Advisor

Ejendomsmægler & Valuar MDE

Thomas er en progressiv og iderig mægler, som ikke går i seng før opgaven er løst. Thomas lever sig ind i opgaven, som sjældent set og han har et hurtigt øje for ethvert potentiale. Thomas har skabt sig et kæmpe netværk i branchen grundet sine 20 års erfaring, men også for Thomas er som han er. Udover at være ivrig, iderig og en arbejdshest er Thomas på alle måder et utroligt behageligt menneske.