Fakta
Ejendomstype: Kontor
Landsdel: Nordsjælland
Areal: 223 m2

Jernbanevej 2, 2. sal, 3520 Farum

Lejemål til klinik eller kontor

EJENDOMMEN ER UDLEJET Utrolig pænt lejemål til klinik, kontor eller lignende midt i Farum

Lejemålet

Lejemålet er på ialt 223 m² og omfatter hele 2. sal.
Lejemålet er i dag opdelt i reception, 4 lokaler samt køkken, 3 toiletter og bad.

Den del af etagen som vender ud mod stationen, er opdelt i tre lokaler adskilt af lette vægge med glaspartier, hvor man kan arbejde i fred og ro. Etagedelen som vender modsat stationen, består af et køkken med spiseområde, toiletter og et mindre lokale som er oplagt til kontor eller mødelokale.

Ejendommen som lejemålet er beliggende i er en skøn klassisk ejendom fra 1907 som er opført med gulkalket facade.

Det lyse lejemål blev for få år siden totalt istandsat, med blandt andet nye flotte egetræsgulve, nye vinduer, akustikloft og køkken.

I forbindelse med istandsættelsen blev de oprindelige loftbjælker fritlagt og giver i dag lejemålet en varm og hyggelig atmosfære.

Tæt på lejemålet er der offentlig parkering, som kan anvendes af gæster såvel som medarbejdere. Derudover er der mulighed for at leje egen parkeringsplads af udlejeren.

De andre lejemål i ejendommen er udlejet til kontor, sundshedsfaglig virksomhed samt Farumhus Bageren.

Beliggenhed

Lejemålet er placeret i Farum by i Nordsjælland, der har mere end 20.000 indbyggere og er en del af Furesø Kommune.

Farum har gennemgået en byudvikling de seneste år, som stadig pågår. En udvikling og fornyelse som gavner både borgerne og de mange besøgende og som kan tiltrække erhvervslivet.

Den nærliggende Farum Hovedgade, der er placeret i forbindelse med lejemålet, ”skal i fremtiden have et enkelt og homogent udtryk, som understøtter og fremhæver de forskellige områders identitet og kvaliteter”. Med andre ord bliver området fortsat forskønnet og gjort endnu mere attraktivt for beboere og forretningsdrivende.

Se hvad vi kan gøre for dig på vores side for udlejning af erhvervsejendomme.

Din ansvarlige mægler

Henrik Christophersen

Commercial Real Estate Advisor

MIM & MHM

Henrik besidder et skarpt og analytisk hoved og leder altid efter at forløse et potentiale. I løbet af de sidste 20 år har Henrik bevist, at disciplin, professionalisme og et stærkt fokus på relationen mellem parterne er nøglerne til god kundeservice og tilfredse kunder. Henrik beskæftiger sig fortrinsvis med ejendomsrådgivning, søgeopgaver og salg af ejendomme.